Få et “løkkeligt” samarbejde med Loop

Vil du undgå klassiske begrænsninger i samarbejdet med dine kollegaer? Microsoft Loop indbyder til at ændre din virksomheds samarbejdskultur, så der bliver højt til loftet. Loop er en ny måde at tænke, planlægge og oprette sammen.

Forstå Microsoft Loop på 3 minutter

Microsoft 365 er for mange en uundværlig værktøjskasse til at samarbejde på kryds og tværs i virksomheden om alt lige fra projektarbejde og budgetter til statusrapporter og statistikker. Og det nyeste skud på Microsoft-stammen er samarbejdsappen “Loop”.

Loop er skabt til at tage samarbejdet til nye højder og udvide grænserne for, hvordan du kan arbejde sammen i teams på tværs af afdelinger og organisationer – og det hele foregår online i real tid!

Det er en helt ny måde at arbejde sammen på. Jeres team vil opleve magien ved at arbejde i de apps og på de måder hver især finder bedst – det vil skabe spændende samarbejder og nye resultater.

Microsoft Loop består af interaktive elementer, som giver dit team og dig mulighed for at samarbejde sideløbende på de samme ting i jeres favorit Microsoft 365-apps. Loop kan blive jeres nye digitale legeplads, og du går aldrig glip af vigtige opdateringer for alt gemmes og synkroniseres i Microsoft OneDrive.

De kompatible løkke-komponenter gør dit arbejdsliv nemmere

Se Loop som jeres teams online opslagstavle eller whiteboard. Her kan I nemt og effektivt kommunikere med hinanden og organisere jeres opgaver vha. Loops kompatible og intuitive Loop-komponenter – på dansk kaldet “løkke”-komponenter.

Komponenterne i Loop kan være alt lige fra traditionelle punktopstillede lister, tabeller og afsnit med tekst eller billeder til mere interaktive skabeloner med udførlige opgavelister, afstemningstabeller og statussporinger.

Det er dit team og dig der afgør, hvordan jeres ideer bedst kommer til live og kan forstås af andre. Når du fx sender en komponent med en opgaveliste til dit team i Teams chat eller Outlook vil dine kollegaer kunne se hvilke personer, der er koblet til forskellige opgaver. Det er også muligt at sætte en deadline for hver opgave, så alle i teamet via komponenten kan følge med i, hvor godt I er med. Når en opgave er udført, kan den vinges af, så det fulde overblik nemt bliver bevaret.

Vi har alle oplevet at have en kollega, der var ved at drukne i opgaver. Men med opgaveliste-komponenten, har det aldrig været nemmere at få et overblik over, hvor mange opgaver hvert teammedlem har. Det gør det også nemmere at vide, hvilken kollega man skal tilbyde en hånd.

Det er muligt at dele en eller flere komponenter med personer udenfor jeres team. Det virkelig smarte ved komponenter er selvfølgelig at de bliver opdateret live, men også at personer, de er delt med, kun har adgang til komponenterne. Der bliver ikke givet adgang til andre komponenter, resten af siden eller arbejdsområdet.

Det er lige nu muligt at bruge komponenter i:

  • Teams (Windows, Mac, iOS, Android og web)
  • Outlook (Windows og web)
  • Whiteboard (Windows, Surface, web. Hos iOS og Android er “vis og rediger” tilgængelig, men der kan ikke indsættes nye komponenter endnu)

Innovative løkke-sider får dine ideer ud til teamet

Sider fungerer som et fleksibelt lærred, hvor du kan organisere ideer, filer og andet data med dit team sideløbende med, at medlemmer af teamet kan tilføje og redigere på de samme sider.

Microsoft har tilføjet side-skabeloner, du kan tage udgangspunkt i, og de har meldt ud, at de vil fortsætte med at udgive skabeloner. Du kan også skabe sider uden brug af skabeloner.  For at udvide mulighederne for jer endnu mere, kan der tilføjes undersider til siderne, så I kan få endnu mere organisering og struktur på jeres arbejde – både individuelt og som team.

Der kan tilføjes adskillige komponenter, tekster og billeder på siderne. Samtidig er det nemt for jer alle i teamet at komme med feedback på ideer og indhold.

Hold styr på alle ideerne og processerne med løkke-arbejdsområder

Arbejdsområder er stedet, hvor det er muligt for dig og dem, du inviterer, at kreere projekter, som samler sider og komponenter. Du har mulighed for at holde styr på og samle filer, ideer, indhold m.m. til hvert projekt. Du kan sammen med dit team bruge sider i arbejdsområdet til at dele idéer, indhold og arbejde i. 

Det er muligt at dele hele arbejdsområder, blot en side eller et enkelt komponent med dit team eller personer i andre teams – ja, faktisk også til personer i en helt anden organisation.

Du bestemmer, hvor meget du vil dele og med hvem.

Er I klar til at skyde jeres samarbejde ind i fremtiden med Microsoft Loop?

Du kan bruge Loop til at arbejde og samarbejde med dit team og andre teams på tværs af afdelinger og organisationer. Ved at dele komponenter, sider og arbejdsområder kan du arbejde i din favorit Microsoft 365-app sideløbende med dit team, hvor alle har adgang til den nyeste version af det, I arbejder på.

Hvis I er klar til at dykke ned i fremtidens måde at arbejde online på, så udforsk Microsoft Loop allerede i dag – tag dine kollegaer under armen og afprøv mulighederne allerede i dag! 

Microsoft arbejder stadig på flere af elementerne og de forventes udrullet i slutningen af 2023. I skrivende stund er sider og arbejdsområder udgivet som en offentlig prøveversion og komponenter er begrænsede, men det giver et godt billede af, hvad du kan forvente fra Microsoft Loop.

Løkke-sider i et arbejdsområde

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top