Bæredygtig filosofi

Alle virksomheder har et socialt ansvar – i Safe IT-Solutions prioriterer vi vores

Vi arbejder ud fra en bæredygtig filosofi

I Safe IT-Solutions prioriterer vi bæredygtighed i bred forstand. Og vi tager vores andel i virksomheders sociale ansvar alvorlig og har inkorporeret FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. 

Måske har du allerede hørt om CSR; den engelske forkortelse for Corporate Social Responsibility? På dansk kalder man det virksomheders sociale ansvar eller samfundsmæssige ansvar. Vi har valgt at arbejde med socialt ansvar ud fra en bæredygtig filosofi, så vi altid har omtanke for: 

  • Miljø og klima
  • Hele vores team i Safe IT-Solutions
  • Lokalmiljøet og udviklingen af den lokale iværksætterverden 
  • Vores kunder, der befinder sig i mange forskellige brancher 

CSR handler altså om, hvordan man som virksomhed kan skabe værdi for både virksomhedens egne interessenter og samfundet som helhed. 

Vi sætter derfor lighedstegn mellem bæredygtighed og CSR. I vores optik kan man ikke skille de to ting ad, da de unægtelig hænger sammen i en helhedsorienteret forstand. 

Dét er bæredygtig filosofi i vores øjne! 

Vores holdning til CSR og grøn elektronik

 
 
 
 

I Safe IT-Solutions fylder CSR og en bæredygtig filosofi en stor del af vores dagligdag. Vi bestræber os på at få implementeret FN’s Verdensmål 12, ansvarligt forbrug og produktion, så mange steder i vores daglige arbejde som muligt.  

Vi benytter f.eks. leverandører, der selv har fokus på bæredygtighed og grøn energi: 

  • Hardware-leverandør, der istandsætter og genbruger IT-hardware, kaldet refurbed IT 
  • Server-leverandør, hvis servere kører på CO2-neutral og 100 % grøn energi 

Dette har vi valgt, da det koster dyrt i ressourcer hver gang, der enten skal bruges strøm til at holde IT-udstyr kørende, samt når der skal produceres nyt IT-udstyr og hver gang, der skal skrottes noget – og vores jordklode betaler altid prisen.  

Det er vigtigt for os, at vi gør et aktivt valg om at værne om vores jord og dens naturressourcer. Vi kan dog ikke og bør ikke stoppe IT-udviklingen. Men i stedet kan vi arbejde med den, så vi laver holdbare løsninger til de fremtidige generationer. 

Faktisk har vi taget et stort og vigtigt bæredygtige skridt og sælger nu også genbrugt IT til vores kunder, så vi på den måde også kan hjælpe vores kunder med deres sociale ansvar. 

4 gode huskeregler om elektronikaffald, som I bør kende

Har jeres udstyr en ledning eller et batteri?

Ja, så er der tale om elektronikaffald, og det skal håndteres på særlig vis og anderledes end jeres normale affald.

Måske har I allerede et særligt affaldsrum til jeres ødelagte elektronik?

Hvis ikke, er det vigtigt, at I afleverer det til f.eks. genbrugspladsen eller i særlige IT-genbrugsbutikker, der modtager elektronikaffald.

Må i smide jeres elektronik i skraldespanden?

I må aldrig smide jeres elektronikaffald i skraldespanden, brænde det eller smide det i naturen – ellers vil det skade lokalmiljøet og forurene langt mere end højest nødvendigt.

Har I overvejet at sælge jeres brugte elektronik?

Slip for rodet og øg jeres budget ved at sælge jeres gamle elektronik (også selv om I er en virksomhed). På den måde kan andre få glæde af de ressourcer, de udgør.

Genbrug af elektronik ud fra en bæredygtig filosofi

 
 
 
 

Elektronikaffald fylder bogstaveligt mere og mere i landskabet. I 2020 blev der indsamlet intet mindre end 100.458 ton elektronikaffald i Danmark, hvor småt IT- og teleudstyr udgjorde 3.630 ton alene (tabel 2.7). 

Disse tal dækker vel og mærke kun over det indsamlede elektronikaffald. Der er altså et mørketal, hvilket gør det faktiske tal over elektronikaffald i Danmark langt svære at gætte sig frem til. Desværre ender en del elektroniske apparater de forkerte steder; skraldespanden, naturen, et ødelagt apparat gemt i en skuffe m.m. 

Ved at reparere, genbruge og udvinde ressourcerne på ny får elektroniske apparater forlænget levetiden, der mindsker behovet for at udvinde ressourcerne på ny fra jorden.  

Mange af komponenterne i tablets og bærbare computere kan indsamles og genbruges på anden vis i andre nye produkter. Faktisk anslås det, at op til cirka 85 % af en bærbar computer kan bruges til andre formål. 

Sådan inkorporerer vi en bæredygtig filosofi i vores arbejde

 
 

I Safe IT-Solutions værner vi om vores ansatte og vores arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at det er værdiskabende, rart og trygt at gå på arbejde – og så skal det også være sjovt.   

Vores vision er at sikre et godt og funktionelt arbejdsmiljø. Derfor er vi bevidste om, hvordan vi skaber en positiv kultur med god energi på arbejdspladsen. Vi har f.eks. fokus på: 

  • Gensidig respekt, så vi har en god tid sammen, mens vi er på arbejde 
  • Åben kommunikation på kontoret, hvor idéer, inputs og feedback altid er velkomne 
  • Personlig og professionel udvikling, så vi både skaber og får mest værdi i vores arbejde 

Vi har et etisk ansvar over for vores kunder og lokalområdet

 
 
 

I Safe IT-Solutions bestræber vi os på at være gennemsigtige og etiske i vores tilgang til vores kunder. Vi tror derfor ikke på at have lange bindingsperioder, når den gode kunderelation skal etableres og vedligeholdes.  

Vi er tydelige omkring vores rådgivning og løsninger, der altid er brugbar og afspejler kundens faktiske behov – der er ingen pseudoløsninger hos os. Vi har et oprigtigt ønske om at hjælpe! 

Denne tilgang til CSR tager vi også med os i vores ageren i lokalsamfundet. Vores vision er at kunne leve endnu mere op til FN’s Verdensmålene 8, anstændige jobs og økonomisk vækst, samt mål 11, bæredygtige byer og lokalsamfund. 

Lokalt fokus

 
 
 
 

Vi har derfor fokus på at hjælpe den lokale iværksætterverden med at blomstre og spredes i lokalområdet i og omkring Vordingborg Kommune.  

Samtidig bestræber vi også på at støtte op om lokale initiativer i vores nærområde; f.eks. er vores direktør i Safe IT-Solutions bestyrelsesformand i Foreningen Øens Dyr, der driver minizooen Øens Dyr på Masnedø. Derudover har vi i Safe IT-Solutions tidligere støttet byens Festuge samt kunst- og kulturfestivalen, Waves. 

En bæredygtig filosofi giver derfor mening for os, så vi gennem vores stillingtagen og tiltag både i forhold til vores kunder samt vores lokalområde

Scroll to Top