Når drømmen om en ny skole bliver virkelighed – og teknologien følger med

Da vi fik kontakt med Vordingborg Privatskole i marts 2025, stod de foran en stor opgave: at starte en helt ny skole op fra bunden. Det handlede ikke kun om undervisning og værdier, men også om at få styr på alt det praktiske – som et velfungerende IT-setup, der kunne gøre hverdagen nemmere for både lærere og elever.

“Vi stod som nyetableret skole og skulle bygge et IT-netværk op – med alt, hvad der hører til af software, hardware og infrastruktur. Her har Matias og Safe IT-Solutions været forrygende partnere. Vi er blevet holdt trygt i hånden, vejledt og lyttet til – også når vi kom med ønsker om ændringer i tilbud og forskellige prismodeller,” fortæller Thomas Haislund Andersen, rektor.

Det skal bare virke i baggrunden 

Siden samarbejdet startede, er IT kommet til at spille den rolle, det helst skal: at virke i baggrunden, uden at skabe frustrationer. Fra printere og Microsoft-licenser til Hosting af hjemmesiden – Safe IT-Solutions er blevet skolens faste sparringspartner på hele IT-området.

“IT i skoleverdenen er ligesom kaffemaskinen – det skal bare virke. Og hvis der har været et problem, så har vores medarbejdere kunnet ringe direkte og få det løst med det samme. Hvis ikke det kunne klares remote, så har vi haft en tekniker ude med kort varsel. Det giver en kæmpe tryghed.”

Valget af Safe IT-Solutions faldt både på anbefalinger og på det lokale aspekt. “Vi kan meget mere, end vi tror, i vores lokalområde. Kompetencerne er her – og når vi bor og arbejder det samme sted, forstår vi også hinandens problemstillinger bedre.”

Samarbejdet beskriver privatskolen som tillidsfuldt, professionelt og engageret. 

Skal Safe IT-Solutions tage hånd om jeres IT-setup? Kontakt os her.

Scroll to Top